:')

2. Et farvel, der har sat sig spor

Måneden op til var mærkelig. Ugen op til var mærkeligere. Men dagen var mærkeligst. Vi vidste jo alle sammen at dagen ville komme, hvor vi ikke gik der mere. Jeg vidste ikke om jeg ville græde på dagen, eller om jeg ikke ville forstå at det var ovre. Jeg græd ikke da jeg pakkede værelset ned, eller dagen før. Først da jeg så Johanne græde, græd jeg. Johanne hjalp mig for meget sidste år, hun var med mig på hospitalet, hun var der bare altid for én. Da jeg så hende græde, kom jeg i tanke om, at det nok var sidste gang jeg så hende græde. Jeg prøvede virkelig at græde på værelset, da Caroline og jeg tog de sidste ting ud fra værelset. Caroline sørgede for jeg ikke græd før tid, hun er så stærk og jeg så hende ikke fælde en eneste tåre den dag.

Da vi sad i hallen og hørte Ann-Kristin utrolig tale til os, og Henriks sørgelige tale, og gjorde det officielt at vi nu ikke længere var de nye, at vi nu var de tidligere elever på VGE, da Maria, Mille og Laura sang ”so quiet now” som de havde skrevet, der gik det stærkt, vi sad 97 tidligere elever på VGE og græd og vidste at det var farvel, og at det var sidste gang nogle af os så hinanden.

Jeg kiggede på Anna, jeg græd lidt mere. Da kom tiden til at vi skulle sige farvel til lærerne, har aldrig i mit liv haft et så godt forhold til mine lærer, Bo, Lise, Niels, Valter, Jakob og Jesper, har ændret mig, gjort mig til et klogere og musikalsk menneske, de har haft stort indflydelse, at sige farvel til dem var ikke nemt. Jesper var stolt af mig, han sagde jeg var god til noget af det jeg elsker allermest, og at jeg skulle fortsætte, for jeg kunne blive rigtig god, skal jeg være ærlig, var han den sværeste at sige farvel til.

Udenfor for at sige farvel til de andre, var det mærkeligste jeg nogensinde har oplevet, så de hårde drenge græde og de største uvenner kramme. Følelsen af at stå i midten af det hele, og kigge rundt på alle de mennesker, som man havde været sammen med i 10 måneder, fik én til at tænke på alle de kriser, opture, nedture, grin, sorg og oplevelser vi havde haft sammen. Da Caroline sagde farvel, var det hurtigt, hun græd ikke, hun sagde jeg ikke måtte græde, men jeg græd. Jeg savner hende hverdag. Anna, hun er én af de bedste jeg kender, hun var/er der for mig, jeg kan sige alt til hende, at sige farvel til hende, kunne jeg aldrig finde på, nok mere et på gensyn.

Jeg sagde farvel til noget af de mest inspirerende, sødeste, talentfulde, hjælpsomme og dejlige mennesker den dag, jeg kunne bruge resten af mit liv på de mennesker.

Farvel.